VELKOMMEN TIL VÆRLØSE BADMINTON

Badminton med hele pakken

I Værløse Badminton finder man spillere på alle niveauer og i alle aldre.

Med den yngste deltager på 3 år og den ældste i 80’erne har vi plads til alle. VB har træningen, som passer til dig, og som VB spiller bliver man en del af et socialt stærkt hold. Det handler om sport, om at have det sjovt og at føle sig godt tilpas, om man så er på ligaholdet, på hold i ungdom, veteran eller motionist, eller om man blot booker en bane en gang om ugen sammen med familie eller venner.

Med 14 baner fordelt over 2 haller, godt og vel 750 medlemmer og en fantastisk klubånd er det ikke unormalt at se førsteholdet træne på bane ved siden af motionisterne en torsdag aften.

Seneste nyt i VB

Programmet til Pool Cup 2024
Værløse Li-Ning Sommer Day Camps 2024
Resultater fra regionsmesterskaber d. 20. – 21. januar
Invitation til Pool Cup 2024

Prøv vores Fredags Drop-In

Vil du gerne prøve at spille badminton?

Som noget nyt tilbyder Motionist Udvalget i Værløse Badminton fra og med sæson 20/21 at alle kan komme og spille med træner fredag aften. Fredags Drop-In har været en kæmpe succes, og VoksenFjer konceptet vil naturligvis fortsætte.

Tilmelding ikke nødvendig – du/I kan bare komme. Prisen er 25,- pr. person, som både dækker bolde, professionel træner, snacks og drikkelse. Træningen ligger fra kl. 18:00-19:30.

Alle er velkomne, også ikke-medlemmer af klubben. Del det gerne med venner, bekendte og arbejdskolleger og få en hyggelig aften. Vi glæder os til at se dig i Værløsehallerne.

Ligaholdet

Værløses 1. hold kæmper med i toppen af den danske Badmintonliga. I sæsonen 2015/16 blev det til en flot bronzemedalje til ligaholdet.
Se spillerne, følg med i kampstillinger og kommende kampe, find link til livestreaming af kampene samt film over tidligere kampe herunder.

Ungdom

Værløse ungdomsafdeling består af mere end 250 aktive spillere fordelt på mange træningshold over hele ugen. 
Afdelingen rummer alt lige fra Miniton for de 3-7 årige og basistræning for begyndere og let øvede til elitetræninger med Danmarksmestre i diverse årgange.

Er du mellem 3 og 18 år og ønsker at spille badminton i Værløse, anbefaler vi at du kigger med under afsnittet “ungdom”, hvor du får et overblik over træningstider og meget andet for de enkelte aldersgrupper.

Senior

Seniorafdelingen består af omkring omkring 70 aktive spillere (ekskl. veteraner), fordelt på tre træninger.

Det er i sagens natur klubbens mest konkurrenceprægede afdeling, som dog alligevel favner bredt. Vi rummer således alt fra spillere der også deltager på landsholdstræningen og 20-årige toptalenter med 5 ugentlige træninger i klubben, til spillere på Serie 4 niveau.
Afdelingen har været i positiv udvikling og på træningerne ser man både tilgang fra egne ungdomsspillere og spillere fra andre klubber i hele landet.

Motionister

Motionistafdelingen rangerer ubetinget blandt landets største og mest aktive. Udover den traditionelle baneleje, er der mulighed for at deltage på fællesspil med instruktører. Samtidig findes der et væld af muligheder for konkurrenceaktivitet, både internt og eksternt.

Alle medlemmer kan deltage i klubbens store interne motionistturnering, som afvikles over 7 søndage i løbet af sæsonen. Vi har også mange hold med i DGI’s holdturnering, hvor vi spiller mod andre hold på samme niveau i nærområdet.

Veteraner

Værløse Badminton’s veteranafdeling er en konkurrenceafdeling med flere aldersinddelte hold, som sættes efter styrke.

VB har i sæson 15/16, hele 5  turneringshold tilmeldt i Badminton Sjælland, og det fordeler sig med 3 +40 hold og 2 +50 hold.
Ud over, vi altid gerne vil vinde holdturnering, individuelle veteranturneringer, DM for hold og andet, lægger vi vægt på at have det sjovt og hyggeligt og prioriterer derfor den  3. halvleg,  samt andre sociale arrangementer i forbindelse med jul og sæsonafslutning.

Bliv medlem

 Kunne du tænke dig at blive medlem af Værløse Badminton? Så klik på knappen herunder og find den rette kontaktperson til de forskellige afdelinger.

Kontakt VB

Har du spørgsmål til klubben, trænerne eller har du kommentarer til VB så kontakt os endelig på mail, telefon eller via de sociale medier.